Administrations elev hos Euro Inspections A/S, Trige
Hos Euro Inspections A/S søger vi en administrations elev, der har lyst til en hverdag tæt på transportbranchen og internationale projekter.
Euro Inspections A/S er en specialiseret inspektionsvirksomhed inden for transport af gods til søs og på land. Vi arbejder globalt med:
• Rådgivning, inspektion og sikring af gods
• Overvågning af lastning og losning af skibe
• Skadesinspektioner og rapportering
Vores kunder er blandt andet rederier, forsikringsselskaber og store internationale virksomheder inden for vindenergi. Vi har aktiviteter i Europa, Asien og andre dele af verden, og fra vores kontorer i Trige og Tyrkiet koordinerer vi opgaver ude i havne globalt.
Din rolle
Som administrations elev bliver du en vigtig del af vores hverdag – ikke bare “en elev”, men en kollega der er med til at få tingene til at køre.
En stor del af din rolle vil være administration, men også økonomi hvor du arbejder med fakturagrundlag og bogholderi i tæt samarbejde med teamet.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
• Registrering og håndtering af opgaver
• Koordinering med kunder og samarbejdspartnere verden over
• Opfølgning på opgaver, mens de er i gang
• Fakturagrundlag og bogholderi
• Administrativ støtte til projekter og rapportering
• Kommunikation på dansk og engelsk
Hos os går tingene nogle gange stærkt – og det er netop det, der gør det spændende.
Vi forestiller os, at du:
• Har interesse for administration, økonomi og international handel
• Er struktureret – også når tingene går stærkt
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
• Har gode IT-kundskaber
• Taler og skriver engelsk
• Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften
Vi tilbyder
• En elevplads hvor du får reelt ansvar og ikke bare sidder på sidelinjen
• Indsigt i en international og specialiseret branche
• Mulighed for både faglig og personlig udvikling
• En uformel arbejdsplads med højt engagement
Hos os er der kort fra beslutning til handling, et højt tempo og stor variation i opgaver – samt en uformel kultur med direkte kommunikation.
Send din ansøgning og CV til Michelle Vilhelmsen msv@euroinspections.com hurtigst muligt – vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Jens Bjørn Andersen på tlf. 51192919 – vi glæder os til at høre fra dig.



