Administrationselev med fokus på økonomi

Vi er en familieejet virksomhed, og Innovation Living Group er en af verdens førende producenter af multifunktionelle møbler med speciale i sovesofaer.
Vi arbejder på tværs af landegrænser og har det sjovt sammen, mens vi skaber resultater der flytter vores forretning. Vi er drevet af en passion for det, vi laver, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Hos os er der højt til loftet, og vi værdsætter initiativ og nye idéer. Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og fejrer vores succeser sammen.


EN ALSIDIG HVERDAG MED ANSVAR

Som vores nye administrationselev vil du få en grundig oplæring og gradvist mere ansvar. Dine primære opgaver vil inkludere:


ØKONOMI & CONTROLLING:

• Assistere med den daglige bogføring, herunder bilags- og kreditkortregnskab
• Hjælpe til med fakturering og betalingsopfølgning
• Bidrage til opgaver inden for controlling og månedsafslutning
• Deltage i administrative projektopgaver, f.eks. i forbindelse med implementering af nye ERP- og CRMsystemer.

 

ADMINISTRATION PÅ TVÆRS AF AFDELINGER:
Salg: Yde salgssupport til dine kolleger, bidrage til salgsanalyser og hjælpe med opfølgning på salgsaktiviteter
Marketing: Varetage administrative opgaver i forbindelse med marketingaktiviteter, messer og events
Supply Chain & Produktion: Administrative opgaver relateret til indkøb, lagerstyring og
produktionsplanlægning
• HR & Kundeservice: Bistå med administrative HR-opgaver og yde support til kundeservice i spidsbelastningsperioder.

 

HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du er en proaktiv og lærenem person, der trives med både tal og mennesker. Du er detaljeorienteret, ansvarsbevidst og tager gerne initiativ til at løse opgaver.

Du har bestået eller forventer at bestå en af følgende uddannelser:

  • EUX Business
  • HHX
  • STX, HTX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS-forløb

  • Du har en naturlig interesse for økonomi og administrative processer
  • Du er serviceminded og har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Du er fortrolig med Microsoft OVice-pakken, især Excel.

 

VI TILBYDER DIG

En spændende og lærerig elevplads i en dynamisk virksomhed, hvor du får:
• En 2-årig uddannelse, der giver dig et solidt fundament for din fremtidige karriere

• En plads på holdet i en virksomhed, hvor vi har det sjovt, mens vi skaber resultater

• En uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur, hvor der er kort fra idé til handling

• En personlig vejleder og engagerede kolleger, der sikrer din faglige og personlige udvikling

• Gode muligheder for at præge din egen hverdag og udvikle dig i den retning, du brænder for

• Et struktureret uddannelsesforløb med skoleophold, hvor du kan sparre med andre elever

• Løn i henhold til gældende overenskomst.

 

ER DU KLAR TIL AT STARTE DIN KARRIERE HOS OS?

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer til os via hr@inno.dk senest den 08.12.2025. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Ib Søborg på jeso@inno.dk med navn og telefonnummer, så ringer vi tilbage til dig.

 

OM OS

Innovation Living Group er en højt respekteret, familieejet dansk møbelvirksomhed med mere end 50 års erfaring i møbelbranchen. Vi har kontorer og fabrikker i Danmark, Ukraine, Kina og USA. Vi leverer til over 1500 førende forhandlere i mere end 90 lande og sikrer, at vores stærke brands, koncepter og produkter når kunder over hele verden.

Med tre selvejende og certificerede produktionsfaciliteter strategisk placeret globalt, beskæftiger vi flere end 400 dedikerede medarbejdere og driver produktions- og lagerfaciliteter,
der dækker over 70.000 m².

Vi værdsætter tæt samarbejde på tværs af alle virksomhedens enheder, da vi tror på, at vores medarbejdere og virksomhed vokser stærkere, når vi støtter hinanden og arbejder sammen om at løse de daglige opgaver.

Vores medarbejdere er en bred vifte af mennesker med forskellige baggrunde og anciennitet i virksomheden.

Igennem mange år har vi haft praktikanter og elever som er fortsat i hos os efter afslutningen af deres uddannelse, og vi nyder når vi kan fejre deres 5, 10, 15 og 25-års jubilæer.

Læs mere på www.innovationliving.com/group og om vores brands på respektive sites.