Sales Support Trainee til Sports Group Denmark
Kunne du tænke dig at blive en del af en ambitiøs virksomhed i rivende udvikling med højt til loftet, hvor du som Sales Support Trainee i Sports Group Denmark får en hverdag fuld af læring, ansvar og spændende udfordringer? Så er det nu, du skal søge denne stilling.
Hvem er vi?
Sports Group Denmark er en danskejet sportswearvirksomhed med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger i blandt andet Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Kina og Bangladesh. Vi har +4000 kunder og repræsenterer mere end 30 brands til konkurrencedygtige priser, hvor vi vægter bæredygtighed og ansvarlighed lige så højt som kvalitet, funktionalitet og design.
Vi ønsker at bringe glæde og værdi til vores omgivelser gennem sport, og stræber efter at inspirere verden omkring os ud fra vores kerneværdier. Hos os er medarbejderen altid i fokus og vi værdsætter initiativ, samarbejde og udvikling.
Det får du hos os
Hos Sports Group Denmark får du muligheden for at blive en del af vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg, hvor vi søger en proaktiv handelstrainee med masser af gåpåmod til vores Sales Support-team. Som Sales Support Trainee får du en central rolle, hvor du assisterer vores sælgere med salgsrelaterede opgaver på tværs af de markeder, vi er repræsenteret på.
Du får en traineeuddannelse, hvor du opnår bred forretningsforståelse gennem tæt, tværgående samarbejde med kolleger i både ind- og udland. Vi tilbyder et spændende og udviklende job i et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at skabe succes. Stemningen er uformel, vi kan lide at skabe resultater, men vi kan også godt lide at hygge os.
Traineestillingen er toårig med opstart den 1. august 2026, og vores traineeprogram er netop skabt for at give dig den bedste start på din karriere i en ambitiøs og dynamisk virksomhed, hvor fællesskab, energi og udvikling går hånd i hånd.
Vores Traineeprogram omfatter bl.a.:
- En personlig oplæringsplan – sammen med din leder sætter du mål for din udvikling og følger løbende op, så du får mest muligt ud af din Traineetid.
- Buddy-ordning – fra din første arbejdsdag får du tilknyttet en buddy, som hjælper dig godt i gang og står klar med sparring.
- Indblik i flere afdelinger – gennem dit introforløb får du indsigt i arbejdsgange og processer på tværs af Sports Group Denmark.
- Skoleforløb og læring i praksis – vi prioriterer balancen mellem teori og praksis og støtter dig aktivt under dine skoleophold.
- Textile Academy – som Trainee får du mulighed for at deltage i et tværfagligt undervisningsforløb udviklet med Herningsholm Erhvervsskole. Her får du indsigt i hele værdikæden fra råmateriale til færdigt produkt – med fokus på bæredygtighed, logistik, produktion, digital handel og brancheforståelse.
- Young Professionals-netværk – du bliver en del af vores fællesskab for unge medarbejdere, hvor du kan deltage i sociale arrangementer, netværke og udveksle erfaringer på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver
Som Trainee bliver du grundigt oplært og kommer blandt andet til at arbejde med:
- Ordreindtastning
- Ordre- og leveringsopfølgning
- Daglig kontakt til agenter og sælgere
- Vedligeholdelse og opdatering af IT-system
- Pakning/koordinering af vareprøver
- Besvarelse af telefonopkald
- Deltagelse i salgsmøder, messer og aktiviteter
- Diverse Ad-hoc opgaver
Faglige kvalifikationer
Det ser vi gerne:
- At du har gennemført EUX, HHX eller tilsvarende uddannelse
- At du har general flair for IT
- At du er bruger af Office pakken med kendskab til Excel
- At du taler og skriver engelsk og gerne tysk
Personlige kvalifikationer
Vi leder efter en kollega, som:
- Er fleksibel, omstillingsparat og lærenem
- Er positiv, nysgerrig og bidrager aktivt til et godt samarbejde
- Er serviceminded, pligtopfyldende og tager ansvar
- Er passioneret, har lyst til at udvikle sig og tage nye udfordringer på sig
Skal du med på rejsen?
Vi tror på, at et godt trainee-forløb skaber fundamentet for din fremtidige karriere. Vi investerer tid og energi i vores trainees og giver dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt. Hos os møder du et uformelt arbejdsmiljø og en helt særlig stemning – den kan mærkes, så snart du træder ind ad døren.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at modtage din ansøgning



