Danbo Møbler i Viby J, Aarhus søger en positiv og engageret salgselev

Danbo Møbler i Viby J, Aarhus søger en positiv og engageret elev til vores møbelforretning.

Som elev hos os får du en varieret og til tider travl hverdag, hvor dine primære opgaver bliver salg, rådgivning og vejledning af butikkens kunder. Derudover bliver du en aktiv del af den daglige drift, hvor butikken skal fremstå indbydende, opdateret og salgsklar.

Elevuddannelsen varer to år og er en kombination af teori og praksis. Uddannelsen har et højt fagligt niveau, og i løbet af perioden kommer du på otte ugers skoleophold. Formålet er at give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt og blive tryg i rollen som møbelsælger.

Du bliver samtidig en del af en spændende arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor vi sammen arbejder for at skabe en forretning, som både kunder og personale er glade for at komme i.

Som butikselev forventer vi, at du:

  • Har lyst til salg og god kundeservice
  • Er udadvendt, engageret og villig til at lære
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og overholder aftaler
  • Har god ordenssans
  • Har lyst til at tage fat på de mange forskellige opgaver, der er i en møbelforretning

Stillings information

Vi tilbyder en elevstilling efter gældende elevregler samt muligheden for at skabe en karriere i branchen som faguddannet.

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Tiltrædelse: Snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Henrik Tjerrild Larsen på tlf. 26 21 71 10 eller mail htl@danboaarhus.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.