Støtte under oplæring
Eksempler på støtte kan være en mentorordning eller teknologiske hjælpemidler. Det vil typisk være mentorordning og hjælp til fysiske handicap.
Virksomheden kan også være med til at skabe en struktur, der passer til dine behov.
- Elevens rolle
Som elev har du en vigtig rolle i at sikre, at du får den nødvendige støtte. Det er dit ansvar at gøre opmærksom på dine behov, så skolen og virksomheden kan hjælpe dig bedst muligt. Vær åben og ærlig om de udfordringer, du står overfor, og deltag aktivt i dialogen med både skolen og virksomheden.Jo mere de ved om dine behov, desto bedre kan de støtte dig i din uddannelse og oplæring.
- Virksomhedens rolle
Det er vigtigt at virksomheden, sammen med dig, hurtigt tager kontakt med skolen og får igangsat hjælpen. Derefter skal de sikre en løbende dialog med skolen og dig, så de rette støttetiltag bliver implementeret. Dette kan også inkludere tilpasning af arbejdsopgaver eller arbejdstid. - Kontaktpersoner
Har du spørgsmål om SPS, kan SPS-koordinatoren på din skole give vejledning.
Økonomi
Støtten er statsfinansieret og belaster ikke virksomhedens økonomi direkte. For mere information, besøg spsu.dk for at læse nærmere om ordningen.
Det er skolen, der vurderer omfanget og vejleder i mulighederne. Det er også skolen, der varetager dialogen med SPS.
Vurdering og dokumentation
Det er vigtigt, at eventuelle diagnoser er vurderet af en læge, og at der foreligger dokumentation.
Kontakt til koordinatorer
Hvis du har brug for at kontakte SPS-koordinatorer på forskellige skoler, kan du finde kontaktoplysninger på skolernes hjemmesider eller ved at kontakte skolens administration direkte.

