VIL DU GERNE ARBEJDE INDENFOR MEDIEBRANCHEN?
SÅ SØGER HILMAR & HØGSBERG EN MODEN DIGITAL KONTORELEV
Skriv til os eller lav en video ansøgning, der fortæller, hvad du brænder for, og hvorfor vi bør mødes til en god og uformel snak.
DIN ROLLE SOM KONTORELEV
- Du har lyst til at arbejde med digital, betalt annoncering på tværs af Sociale Medier og danske internetsider.
- Du har lyst til et analytisk og administrativt job, med en udadvendt og kommunikerende hverdag.
- Du er indforstået med, at der er rutiner som en del af arbejdsdagen.
Du er nysgerrig på medier, digitale forbrugsvaner og trives i at se sammenhænge i store datasæt.
Du tager ansvar for at få det bedst mulige ud af din uddannelse, og kommer med forslag til forbedringer af arbejdsrutiner. Du er en person som har god talforståelse, kan arbejde selvstændigt og har stor respekt for deadlines. Din tilgang til opgaverne er seriøs og du har lysten til at udvikle dig. Du er en glad person med hjertet det rette sted.
Du skal have gennemført HHX eller EUDS evt. suppleret med en EUS, HG2, HGS eller en EUX-uddannelse. Det er vigtigt, at dine niveauer er adgangsgivende til kontoruddannelsen med speciale i administration. Hvis du er i tvivl herom, kan du kontakte din studievejleder.
DU VIL I DIN ELEVTID KOMME TIL AT
- Opsætte, optimere og evalueret kampagner i Meta business Manager og Google DV360
- Analysere performance og omsætte data til konkrete anbefalinger til såvel kollegaer som kunder.
Få mange nye udfordringer og opgaver i hverdagen som sjældent er ens. Du kommer også til at få daglige arbejdsopgaver som blandt andet omfatter: Opdatering af præsentationer, indkøb af dagligvarer og kontorartikler, behandling og registrering af fakturaer samt andre kontoropgaver.
HVEM ER DU?
- Du er analytisk.
- Struktureret – men ikke rigid.
- Ambitiøs – men holdspiller.
- Du brænder for at få en alsidig hverdag der byder på alt fra almindelige kontoropgaver til deltagelse på kunde- og mediemøder.
HVAD FÅR DU HOS OS?
Vi skifter ubesværet mellem operationel eksekvering og strategiske mediedrøftelser. Det betyder, at du både får fingrene i maskinrummet og hovedet op i helikopteren. Vi forventer ikke at du har operationel erfaring med digital eksekvering, vi står for en grundig oplæring i alle systemer og platforme.
Du får:
- Daglig sparring med erfarne rådgivere og specialister.
- Indblik i hele mediearbejdet – fra strategi til evaluering.
- Et uformelt miljø med høj faglighed.
- Grundig onboarding i vores platforme og setup.
- Løn efter HKs overenskomst, sundhedsforsikring og obligatorisk frokostordning.
- Bærbar og mobiltelefon.
HVEM ER VI?
HILMAR & HØGSBERG er et bureau der blev stiftet ud fra målsætningen om at gøre en forskel for vores kunder & samarbejdspartnere indenfor medierådgivning og medieindkøb.
Vores mål er at være en professionel og proaktiv rådgiver – fra første kontakt til evaluering af kundernes kampagne.
Vi står for hele kundens mediestrategi og tager udgangspunkt i deres situation. Vi arbejder kreativt med medieplanlægningen og rådgivning – søger alternative medier, og går efter en løsning, hvor kunderne får mest muligt ud af budgettet.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø og vi sætter pris på godt humør. I HILMAR & HØGSBERG har vi en meget uformel tone, åben dialog og daglig sparring på kontoret – så du bliver ikke bare sat i et hjørne for dig selv – du bliver involveret og udfordret.
Vi tilbyder et godt og stabilt forløb, der sikrer, at du bliver fortrolig med alle værktøjer og får generel viden om mediemarkedet.
ER DET DIG?
Lyder ovenstående interessant, så mail ansøgning/video og CV på martin@hilmarhogsberg.dk og fortæl os hvorfor du er interesseret i jobbet. Du er også velkommen til at give Martin Høgsberg et kald på 5144 8190.
Vi indkalder løbende til samtaler og nedtager jobopslaget når vi finder den rette.
Opstart d. 1. oktober 2026

